Smagen af økologi
Det første frø til Grøn Fokus blev lagt tilbage i 1999. Målsætningen var at samle små, økologiske producenter og brede det grønne budskab ud til de danske, professionelle køkkener. I dag er vi økologisk totalleverandør af håndplukkede kvalitetsfødevarer og samarbejder også med udvalgte producenter uden for Danmarks grænser. Lysten til at kæmpe for mere økologi i
Danmark har altid været drivkraften, men gennem årene har vi fundet ud af, at det giver mening at kombinere det nære og lokale med et udsyn, som rækker ud over de danske marker og stalde. Vi må bare aldrig glemme at uanset, hvor vi kigger hen, skal det gøres med respekt.
SMAG
Et grundprincip i økologi er rene, naturlige fødevarer uden sprøjtegifte og tilsætningsstoffer. Der er mange gode grunde til, at vi kæmper for økologi, hvor nogle handler om etik, andre om sundhed eller om smag. Men sagen er, at etik, sundhed og smag går hånd i hånd. Bedre vilkår for dyrene giver bedre kød med bedre smag. Naturligt dyrkede grøntsager, som får lov til at vokse i deres eget tempo på giftfri marker, er både sundere og mere smagfulde, fordi det er sådan, naturen oprindeligt er indrettet. Smagen er afgørende for spiseoplevelsen, og gode, sunde, økologiske fødevarer smager ganske enkelt af mere, fordi naturen kan noget specielt i sin rene form.
Køb økologisk
Se vores udvalg af økologiske og biodynamiske varer
Køb hos Grøn Fokus Køb hos Dagrofa Foodservice