Kæmpetartelet med sellerifrikasse og syltede rødløg
Tilberedning
Kog eddike og sukker og hæld lagen over rødløgene. Løgene må gerne stå natten over eller minimum en time.
Vend knoldselleri og løg med olivenolie, salt og peber og bag det i ovnen ved 200 grader, ca. 20 minutter, til grønsagerne er møre og let brunet.
Pensl butterdejen med sammenpisket æg og prik den let med en gaffel.
Bag den lysebrun og sprød ved 200 grader i ca. 20 minutter.
Bland kold mælk, smør, mel, allehånde og laurbær i en gryde og bring det i kog under konstant piskning. Lad mælkesovsen koge godt igennem 5 til 10 minutter og smag til med salt og peber. Fjern allehånde og laurbær og tilsæt æbletern, bladselleri, citronsaft og -skal. Varm det hele godt igennem og bland med de bagte grønsager og hakkede krydderurter. Gem lidt krydderurter til pynt. Smag det hele til med evt. mere citron og peber.
Anret butterdejen på et stort fad og top op med sellerifrikasseen. Slut ag med persilleblade og de syltede løg. Server straks, så bunden forbliver sprød og lækker.
Denne ret kan suppleres med lidt kylling eller andet kød til en 80/20-ret og butterdejen kan erstattes af de velkendte og elskede portions tarteletbunde.
Tak til sæson for lån af opskriften
Ingredienser
10 portioner/ 1 stor tartelet
1 dl æbleeddike
50 g sukker
200 g rødløg i grove både
700 g knoldselleri skåret i grove tern a 2 cm
300 g løg i store tern
20 g olivenolie
300 g butterdej udrullet ca 20x40cm
1 sammenpisket æg
Mælkesovs
0,6 l mælk
30g smør
40g mel
3 stk. allehånde bær eller 4 stk. nelliker
3 stk laurbærblad
3 g salt
1 g friskkværnet peber
150 g belle de boscoop æble i 1 cm tern
120 g bladselleri snittet fint
0,2dl citronsaft
10 g citronskal
3 g salt
2 g friskkværnet peber
20 g finthakket persille
20 g fintsnittet purløg