Thise
Thise er et andelsmejeri med rødderne solidt plantet i den danske øko-jord. Hos Thise er det respekten for råvaren og det gode, gammeldags håndværk, der er i højsædet.
Da Thise Mejeri blev til blev der satset på økologien i en tid hvor økologisk landbrug ikke var populært, og siden da – både i medvind og modvind – har Thise Mejeri haft fokus på at levere høj kvalitet i form af økologiske, velsmagende fødevarer. Det har gjort, at Thise Mejeri idag er landets næststørste mejeri. Det er et mejeri med passionerede ansatte der er med til konstant at udvikle og forbedre produktionen.